Du kan let erstatte engangs-vatrondeller med hæklede rondeller, der kan vaskes og bruges igen og igen. Har du en lille garnrest liggende, er det bare om at komme i gang.
Opskriften er relativ simpel, alt hvad du skal bruge er:
- Bomuldsgarn str. 8/4
- Hæklenål str. 3,0
- Luftmasker
- Kædemasker
- Puff maske (3 stangmasker i en maske)
- Fastmaske
Begynd med at hækle 5 luftmasker og sæt dem sammen til en ring med en kædemaske.
- Runde: Lav 8 puff masker, saml med en kædemaske i første puff maske
- Runde: Lav 1 puff maske i hver maske og mellemrum, skiftevis = 16 masker
- Runde: Lav en puff maske i første mellemrum og to puffs i næste mellemrum – fortsæt runden ud.
- Runde: Lav 1 luftmaske, og fortsæt med en fastmaske i alle masker og mellemrum – slut med en kædemaske. Klip og hæft, og voila, den første er lavet.
Variation:
Du kan bruge en større hæklenål, hvis du ønsker en større rondel.
Lav evt. en ekstra runde fastmasker eller afslut med en krebse-kant.